top of page
Kritisk online bruger - Nettets dynamikker

Dette forløb handler om at styrke elevernes forståelse af de synlige og usynlige påvirkninger som digitale medier indeholder. forløbet tager udgangspunkt i hvordan forstyrrelser og digitale vaner påvirker vores hjerne. Forløbet vil give eleverne viden om de dynamikker som digitale forretningsmodeller benytter for at fastholde deres brugere. Eleverne får viden om digitale mediers intentioner i forhold til at påvirke brugere, forbrugere og deltagere til en specifik adfærd i forskellige situationer.

 

Undervisningen vil have fokus på følgende punkter:

 

  • Opmærksomhedsøkonomi og kampen om vores opmærksomhed, herunder den påvirkning som ikke er synlig og synlige metoder som for eksempel ”Gamification”

  • Digitale forstyrrelser (FOMO, distraktion, multitasking, ’hjerneslik’) hvilke redskaber kan man bruge til at styre sit forbrug af digitale medier og hvorfor?

  • Shitstorme og viralitet, hvordan bliver vi påvirket til at træffe beslutninger eller indtage holdninger i forhold til demokratiske eller personlige valg?

  • Algoritmernes snigløb på din opmærksomhed og dine valg i forhold til blandt andet skjulte og målrettede reklamer.

  • Hvornår er de sociale mediers konsekvens at forstærke uenigheder og hvornår er de et Ecco kammer af brugere, der alle har de sammen holdninger? Hvad betyder begrebet ”Trolls” og hvordan kan vi kende deres fremgangsmåde?

 

Målgruppe:

6.-9. klasse

 

Tidsramme:

  1. 90 min. opstart med konsulent

  2. 3 moduler klassearbejde med lærer

  3. 90 min. opsamling med konsulent

 

Forløbets opbygning:

  1. Forløbet sættes i gang med 90 minutters oplæg og øvelser med konsulent i klassen.

  2. Klassen arbejder derefter med udleverede opgaver i 3 moduler.

  3. Konsulenten kommer derefter tilbage og afrunder forløbet hvor ny og gammel viden kobles sammen 90 min.

bottom of page